Om Pias Pasningsordning
Den 15. oktober 2025 åbner jeg op som privat børnepasser i Dybvad efter 33 skønne år som kommunal dagplejer. Hos mig får dit barn en tryg og kærlig hverdag på landet – med heste, katte og masser af plads til at lege, udforske og være nysgerrig både ude og inde.
Jeg lægger stor vægt på nærvær, rummelighed og tid til leg, sjov og ballade. Her er der plads til at være barn i eget tempo – i rolige og hjemlige rammer, hvor hverdagen er præget af omsorg og hjertevarme.
Lyder det som noget for jer? Så er I meget velkomne til at kontakte mig – så tager vi en snak om det praktiske og jeres barns behov.